Fortabte menneskedyr

19/05/2010

De to prisbelønnede, israelske koreografer Oded Graf & Yossi Berg har sammensat et stykke specielt til Dansescenen i de gamle mineralvandstapperier i Ny Carlsberg. Her forsøger de at undersøge, hvilke sociale konstruktioner, der får mennesker til at sætte deres omgivelser i bås og iklæde sig masker. Det er der kommet et farvestrålende, fantasifuldt og ikke mindst vanvittigt humoristisk stykke ud af.

Fredag 14.- lørdag 29. maj. Tirsdag -lørdag kl. 20. Koreografi: Oded Graf & Yossi Berg Medvirkende: Søren Linding Urup, Julia Giertz, Pierre Enaux, Siri Wolthoorn, Oded Graf & Yossi Berg, Lysdesign: Antonio Rodrigues-Andersen, Kostumedesign: Mona Møller Schmidt, Dramaturg: Carmen Mehnert

Hypnotiserende Hoftevrid

Nogen egentlig handlingsbeskrivelse er det ikke muligt at give af Animal Lost, idet der ikke er en lineær handling. Stykket består af en lang række smukke, underholdene og til tider gakkede møder mellem danserne. Ifølge eget udsagn handler stykket om de masker, vi alle tager på, når vi bevæger os rundt i samfundet, og ikke mindst om, hvad der sker når stereotyper bliver nedbrudt. Stereotyperne er her kørt helt ud, og optræder som dyreansigter på kroppene af de seks dansere. Det lyder absurd, men det er vist også meningen.

En indledende scene bestående af de seks dansere, der i en uendelighed vrikker med hofterne og med stor ligegyldighed afklæder sig et stykke tøj af gangen, til de står i undertøj. Alt sammen iført udtryksløse dyremasker. Det er på grænsen til, at man griner højt over det komiske ved situationen, men alligevel bliver man fastholdt af det hypnotiserende ved alvoren, som danserne lægger i de monotone hoftevrid. Vanvittigt godt fundet på. Det er den fine grænse mellem det komplet absurde og det dybt alvorlige, som er stykkets virkelige force. Enkelte gange er det gakkede ved at tage overhånd, men næsten hver gang bliver stemningen reddet af de unge dansere. Det er et dynamisk hold de to koreografer har fået samlet. Med meget få virkemidler formår de at fylde scenen med stor selvsikkerhed. Denne kommer til udtryk gennem en blanding af mimik og dans sammen med sort snak, sang, skrig eller en fremføring af en lang orgasmesimulering.

Ikke konkret, bare flot

At sige, at de to ambitiøse koreografers mål med stykket bliver opfyldt, er nok at tage munden for fuld. Det vil sikkert være de færreste blandt publikum, som forlader de rå dansehaller med følelsen af at have fået sat spørgsmålstegn ved de sociale konstruktioner, der får os til at sætte hinanden i bås. Dertil er stykket ikke konkret nok. Men dette var samtidig den største nydelse ved stykket. Bare at læne sig tilbage og blive overvældet af den smukke koreografi og de talentfulde dansere. Er man klar til at lade sig forføre af lidt over en times dans og stemning og ikke leder for meget efter handling og mening, skal man nok få en dejlig aften i selskab med Graf, Berg og deres dyrevæsener.

Full review